Den bedste AI findes ikke
Hvilken AI model er den bedste? Det spørgsmål fylder meget i debatten om kunstig intelligens, men det er ikke nødvendigvis det mest relevante. Spørgsmålet forudsætter nemlig, at der findes ét svar, der gælder for alle, uanset hvem der spørger, og hvad de skal bruge svaret til. Men jo mere tid jeg bruger med teknologien i praksis, jo tydeligere bliver det for mig, at det sjældent er sådan, det fungerer.